Anmeldelse: Anna for altid af Ina Bruhn

Titel: Anna for altid
Forfatter: Ina Bruhn Sprog: dansk
Genre: socialrealisme/science
Udgivelsesår: 2012
Sidetal: 412
Forlag: Høst & Søn
*****/****** (5/6)

Tak til forlaget for anmeldelseseksemplaret…. Tak til RosinanteogCO for anmeldereksemplaret! Anmeldelsen er udelukkende baseret på mine egne meninger, holdninger om bogen, efter min læseoplevelse. 

Bogen, er ikke for sarte sjæle. Så meget kan jeg nok starte med at sige. Den er, for hvad jeg ville kalde ’hen i det livsbekræftende’. Ikke nok med, at Ina Bruhn har skabt så meget personkarakteristik på så få sider (mener jeg), men Ina Bruhn har også skabt en verden fuld af teenagedrama, overgangsfaser og en fortid der ligger og lurer i det skjulte.

Jeg må nok sige, at bogens start ikke er fangende. Men sekundet man bliver sat ind i hovedpersonens, Anna, liv bliver man bare nødt til at læse videre.

Ina Bruhn har med sine mange bipersoner, og Annas indviklede person, skabt en historie, der er bekræftende for enhver teenager. Budskabet er tydeligt: fortiden kan sagtens ligge og lure i mørket, om end den sidder i køkkenet, ved loftet eller i stuen.

Måden Ina Bruhn bruger selve Sorgen (bemærk stort-S), skaber den mest fantastiske dramatiske effekt, jeg nogensinde er blevet bekendt med. Hun personificerer følelser, giver dem navne (Sorgen, Nye Sorg..). Det er virkelig et fedt virkemiddel og ikke noget man bare læser let hen over, men som farver sproget til det (meget) bedre.

Plottets mystik bliver udlagt i løbet af bogen. Pludseligt er der ikke rigtig noget der hænger sammen og følelsen af dette bliver ikke kun spredt hos læseren – men også hos hovedpersonen, Anna, og det kan man virkelig mærke. Det giver en fed effekt. Man begynder som læser at læse mere mellem linjerne, i ’fællesskab’ med Anna, for sammen at finde ud af hendes fortid. Og hvad det egentlig er der jæger hende og holder hende vågen om natten. Det er her dette suspense virkemiddel (man ved der ligger noget rundt om hjørnet) hurtigt kan blive forudsigeligt, men det er ikke tilfældet her.

Anna for altid er en speciel, fangende og mystisk roman om teenage-livet, livets overgangsfaser, ’karma’ og tidligere oplevelser.

Det mest overraskende ved bogen er genreskiftet. Det er sådan jeg nok bedst ville kun kategorisere romanen. Det var lige før jeg fik et chok – jeg overdriver ikke – passer perfekt, rent plotmæssigt. Pludseligt bliver plottets fantastiske hemmeligheder der ellers har ligget i det skjulte, forløst, og Anna kæmper nu for sit liv og de mennesker hun har blandet ind i sit liv, mens hun har svært ved at tro på hvad det lige er der sker.

Gennem hele romanen, afhænger alt af Anna. Alt afhænger af hendes valg, hendes medmennesker, hendes fortid og hendes udvikling. En udvikling, der har lidt mere i sig, end bare ’fra barn til voksen’. Dette er et medvirkende element i genreskiftet. Desværre kommer denne så langt inde i bogen, at før man har læst bare hundrede sider af bogen, har overvejet at lægge bogen fra sig. Men hvis man bare giver den halvtreds sider mere vil man ikke fortryde.

Det er lang tid siden jeg har været så følelsesmæssigt rørt af en bog. Jeg har både grint – og jeg har endda fældet en lille tåre over Annas valg og fortid. Man begynder straks at sætte sig i Annas sted, for Ina Bruhns karakterisering af hende skaber den mest livlige person. Hendes opførsel forklarer en hel del om hende selv, hvorfor hun er lidt mere end en bare ordinær teenager, som alle andre på hendes gymnasium.

Jeg tør’ ikke skrive mere nu – jeg vil lade andre læsere kaste sig over romanen. Jeg kan kun varmt anbefale romanen, med hop og et kæmpe smil på læben.

Anmeldelse: Skammerens Datter (#1) af Lene Kaaberbøl

Forfatter: Lene Kaaberbøl
Sprog: dansk
Genre: fantasy
Udgivelsesår: første gang i 2000, genudgivet i forbindelse med filmen i 2015
Sidetal: 216 sider + billeder fra filmatiseringen
Forlag: Høst&Søn/Rosinante&Co

*****/****** (5/6) stjerner

SANDHEDEN ER DET SKARPESTE VÅBEN

Forestil dig, at der findes et menneske, som blot ved at se dig i øjnene, kan afsløre ale dine løgne.
Det kan Skammeren ...

Det er ikke med vilje, at Dina er havnet i Dunarks Dragegård. Hun har ikke spor lyst til at spille helt. Faktisk er det hendes højeste ønske at være en ganske almindelig pige. Men det går ikke, når man er Skammerens datter og har øjne, som ingen almindelige mennesker tør se ind i.

Den prisbelønnede fantasyserie om Skammerens datter er blevet en moderne klassiker. Bøgerne danner også baggrund for storslåede teaterforestillinger og spillefilmen Skammerens datter.

Tak til Høst & Søn (Rosinante&Co) for anmeldereksemplaret! Anmeldelsen er udelukkende baseret på mine egne meninger, holdninger og læseoplevelse. 


Det er et stykke tid siden jeg sidst har lagt en boganmeldelse op. Der er sket meget på min bogreol og jeg har nu endelig fået udvalgt en masse lækker litteratur, jeg nok skal anbefale.

Lene Kaaberbøl har på mange måder været med til at gøre mig til den læser jeg er i dag; Tørstig efter mere. Fantasy genren har jeg aldrig kunne lægge fra mig, trods at mange synes jeg burde læse noget andet nu hvor jeg har rundet de tyve år. Men jeg håber at mine anmeldelser her på bloggen, kan være med til at ændre deres mening.

Lene Kaaberbøls Skammerens datter er, som forlaget selv beskriver, en moderne klassiker. Jeg giver dem så evigt ret. Jeg læste Skammerens datter første gang da jeg lige havde lært at læse, og jeg har ikke kunne lægge den fra mig siden. Jeg indrømmer gerne, at når man har gennemlæst den ni gange (eller var det ti?), så kender man hovedpersonerne ret godt. Men alligevel er jeg glad for at jeg fik muligheden for det endnu en gang, med denne nye udgave jeg fik af forlaget. Jeg deltog i en konkurrence på deres facebookside som I kan finde lige her, hvor jeg skulle besvare, hvorfor det var mig, der skulle vinde et eksemplar af den nye udgave af bogen (så ny, at skuespillerne ikke en gang havde set den da de signerede den!!!). Og til præmien hørte der også en biograftur, eksklusiv premiere på filmen af Kenneth Kainz (NepentheFilm/Nordisk film), hos Nordisk Film i Valby. Med mig var en anden dygtig boganmelder og det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi efter filmen, mødte både Lene Kaaberbøl og de to unge skuespillere, der spiller Dina og Rosa.

Med Lene Kaaberbøls letlæselige og lette sprog, fører hun dig rundt i Dunarks mørkeste afkroge hvor dyr med lidt for spidse tænder ifølge Dina lurer faretruende for enhver der tør gå forbi. Skammerens datter er en historie om et barns dybeste afkroge og Dinas svære kamp med at acceptere hvem hun er. For Skammerens datter er ikke hvem som helst; Hun kan få selv granvoksne mænd til at kigge væk. Men det er ikke altid nok og hun indser hurtigt, at hun får brug for sin gave til at overleve og beskytte dem hun elsker.

Dina er nok en af de mest fantastiske karakterer jeg har fået lov til at møde i mine mange år som læser. Hun har en fantastisk personlighed og gennemgår en svær udvikling, som børn almindeligvis ikke burde gennemgå. Det er ikke let at være alene og anderledes. Dina som karakter, gør bogen værd at læse. Så nemt er det. Man har ikke læst god, dansk fantasy hvis man ikke har læst Skammerens datter.

Skammerens datter er en helt fantastisk historie. Den er hurtigt læst og man venter i spænding kapitel for kapitel. Det er nogle år siden jeg sidst læste den, men jeg var glad for jeg gjorde; Den er ikke blevet dårligere gennem årene.

Skammerens datter er dog en børnebog. Dette forklarer også sproget. Skrivemåden er ikke særlig udfordrende, men for en garvet læser som mig, er det rart at kunne flyde gennem siderne og fokusere på den verden, de karakterer og den stemning Lene Kaaberbøl så fantastisk har skabt.

Da jeg så filmen havde jeg voldsomt høje forventninger. For Skammerens datter danner grundlag for rigtig mange litteraturelskere. Den havde virkelig noget at skulle leve op til. Jeg var meget nervøs som jeg sad der bagerst i biografen med min med-anmelder og så den. Vi var nogle af de første i Danmark der eksklusivt fik lov til at se den og ved siden af mig, på de bagerste rækker, sad skuespillerinderne Rebecca Emilie Sattrup og Petra Scott Nielsen, som spiller Dina og Rosa. De sad og tøsefnisede lidt som deres ansigt poppede op på skærmen.

Lene Kaaberbøl var også tilstede i biografen. Hun havde lige set den en gang forinden og man kunne tydeligt mærke, hvordan hun var rørt og påvirket - på den positive måde. Hun introducerede før filmens start og forklarede, hvordan hun havde grædt af glæde. Hun ville ikke sige så meget om filmen men lade os danne vores egen mening. Salen var ovenud lykkelige over resultatet, da filmen var slut. Og da efterfølgende fik lov til at tage billeder med Lene Kaaberbøl og de to skuespillerinder, var Lene Kaaberbøl stadig noget fortumlet; Det havde været en stor dag og jeg ønskede hende tillykke med det. Jeg kan kun forestille mig hendes følelser.

Filmen har fantastiske scener; alt fra brede panoramabilleder af landskabet af Dunark til filmens mere grafiske scener af Dunarks mørke afkroge og hvad der lurer der. Grafikken var imponerende (Phew!) og skuespillerne spiller fantastisk. Skammerens datter filmen er højst sandsynligt en af de bedste danske film jeg har set. Dog var der nogle scener der ikke var i bogen. Jeg foretrækker normalt at en film holder sig fuldstændigt til bogens manuskript. Men jeg ved også, at film ikke kan få alt med (selvfølgelig), men udplukke de vigtigste højdepunkter og karakterer for at filmen kan hænge sammen. Jeg er lidt uenig i nogle af de scener der er blevet valgt, samt mangel på nogle af de enkelte karakterer der er blevet valgt fra og de pludseligt opdigtede scener der ikke findes i bogen (for mig virker de ikke sammenhængende og derfor overflødige - de skulle have holdt sig til scenerne fra bogen på nogle punkter). Jeg har meget stor respekt overfor de filmfolk der tør sætte sig ned med en bog som Skammerens datter, der har utrolig mange fans - og derfor utrolig mange forventninger.

Skammerens datter er en helt utrolig historie. Og Skammerens datter-fans vil ikke gå skuffede fra biografen. Filmen udkom d. 26. marts 2015.