Forfatter: Ina Bruhn Sprog: dansk
Genre: socialrealisme/science
Udgivelsesår: 2012
Sidetal: 412
Forlag: Høst & Søn
*****/****** (5/6)
Tak til forlaget for anmeldelseseksemplaret…. Tak til RosinanteogCO for anmeldereksemplaret! Anmeldelsen er udelukkende baseret på mine egne meninger, holdninger om bogen, efter min læseoplevelse.
Bogen, er ikke for sarte sjæle. Så
meget kan jeg nok starte med at sige. Den er, for hvad jeg ville kalde ’hen i
det livsbekræftende’. Ikke nok med, at Ina Bruhn har skabt så meget
personkarakteristik på så få sider (mener jeg), men Ina Bruhn har også skabt en
verden fuld af teenagedrama, overgangsfaser og en fortid der ligger og lurer i
det skjulte.
Jeg må nok sige, at bogens start ikke
er fangende. Men sekundet man bliver sat ind i hovedpersonens, Anna, liv bliver
man bare nødt til at læse videre.
Ina Bruhn har med sine mange
bipersoner, og Annas indviklede person, skabt en historie, der er bekræftende
for enhver teenager. Budskabet er tydeligt: fortiden kan sagtens ligge og lure
i mørket, om end den sidder i køkkenet, ved loftet eller i stuen.
Måden Ina Bruhn bruger selve Sorgen
(bemærk stort-S), skaber den mest fantastiske dramatiske effekt, jeg nogensinde
er blevet bekendt med. Hun personificerer følelser, giver dem navne (Sorgen,
Nye Sorg..). Det er virkelig et fedt virkemiddel og ikke noget man bare læser
let hen over, men som farver sproget til det (meget) bedre.
Plottets mystik bliver udlagt i løbet
af bogen. Pludseligt er der ikke rigtig noget der hænger sammen og følelsen af
dette bliver ikke kun spredt hos læseren – men også hos hovedpersonen, Anna, og
det kan man virkelig mærke. Det giver en fed effekt. Man begynder som læser at læse
mere mellem linjerne, i ’fællesskab’ med Anna, for sammen at finde ud af hendes
fortid. Og hvad det egentlig er der jæger hende og holder hende vågen om
natten. Det er her dette suspense virkemiddel (man ved der ligger noget rundt
om hjørnet) hurtigt kan blive forudsigeligt, men det er ikke tilfældet her.
Anna for altid er en speciel, fangende
og mystisk roman om teenage-livet, livets overgangsfaser, ’karma’ og tidligere
oplevelser.
Det mest overraskende ved bogen er genreskiftet.
Det er sådan jeg nok bedst ville kun kategorisere romanen. Det var lige før jeg
fik et chok – jeg overdriver ikke – passer perfekt, rent plotmæssigt. Pludseligt
bliver plottets fantastiske hemmeligheder der ellers har ligget i det skjulte,
forløst, og Anna kæmper nu for sit liv og de mennesker hun har blandet ind i
sit liv, mens hun har svært ved at tro på hvad det lige er der sker.
Gennem hele romanen, afhænger alt af
Anna. Alt afhænger af hendes valg, hendes medmennesker, hendes fortid og hendes
udvikling. En udvikling, der har lidt mere i sig, end bare ’fra barn til
voksen’. Dette er et medvirkende element i genreskiftet. Desværre kommer denne
så langt inde i bogen, at før man har læst bare hundrede sider af bogen, har
overvejet at lægge bogen fra sig. Men hvis man bare giver den halvtreds sider
mere vil man ikke fortryde.
Det er lang tid siden jeg har været så
følelsesmæssigt rørt af en bog. Jeg har både grint – og jeg har endda fældet en
lille tåre over Annas valg og fortid. Man begynder straks at sætte sig i Annas
sted, for Ina Bruhns karakterisering af hende skaber den mest livlige person.
Hendes opførsel forklarer en hel del om hende selv, hvorfor hun er lidt mere
end en bare ordinær teenager, som alle andre på hendes gymnasium.
Jeg tør’ ikke skrive mere nu – jeg vil
lade andre læsere kaste sig over romanen. Jeg kan kun varmt anbefale romanen,
med hop og et kæmpe smil på læben.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar