tirsdag den 21. maj 2013

Anmeldelse: Macthed#1: Cassias valg


Titel: Cassias valg
Forfatter: Ally Condie
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Serie: Matched#1
Genre: Dystopisk
Udgivelsesår: 2010
Sider: 317
Forlag: Cicero

**** (4/6 stjerner)



Bogens bagsidetekst:

"Samfundet bestemmer. Hvem du skal elske. Hvor du skal arbejde. Hvornår du skal dø.

Cassia har altid stolet på, at Samfundetvidste, hvad der var det rette for hende.
Så da hun på sin store aften får at vide, at det er hendes gamle bandomsven Xander, hun skal matched med, er hun lykkelig. Et kort øjeblik.
Da hun kommer hjem og sætter sit mikro-kort i portalen, toner en anden dreng nem-lig frem på skærmen: Afvigeren Ky, som hun altid har været lidt tiltrukket af.

Kan Samfundet begå en fejl? Og hvad skerder, hvis man udfordrer Samfundet og begynder at træffe sine egne?"


Tak til Rosinante OG Co, for anmeldereksemplaret! Mine anmeldelser er udelukkende baseret på mine egne meninger og holdninger og vurdering af bogen.

Jeg både forgudede og løftede et øjenbryn once in a while, da jeg læste bogen. Jeg må indrømme, at den har været svær at anmelde, fordi der ligger så meget i bogen. Tematik, symboler, problemstillinger (som man selv genkender og kan tage stilling til, samt sammenligne med problemstillingerne i bogen)... der er bare så meget af det!

Som læser bliver man smidt ind i en dystopisk verden, hvor Samfundet kontrollerer alt. Mængde af mad, arbejdsplads, hvornår du skal gå i skole og til hvornår, og hvad dine fritidaktiviteter skal være. Bogen er utrolig samfundskritisk. Ikke nødvendigvis om det samfund vi lever i nu, men hvis man ikke passer på, og lader staten og SAMFUNDET overtage det hele, så er Samfundet i bogen et meget godt eksempel på en ny hverdag.

Cassia - en sekstenårig pige, der lever efter Samfundets regler, sammen med sine venner, og er en del af Samfundet som alle andre. Præcist som gymnasieelever ofte kan ende med at være - bare et nummer. Bare en arbejder. Fordi at regeringen siger vi skal. Cassia er på ingen måde kritisk overfor Samfundet. For reglerne er jo til for ens eget bedste. Men som læser indser man hurtigt at der er noget galt og snart falder alt fra hinanden, da Cassia udviser en anderledes adfærd end hvad normerne for Samfundets unge egentlig er. Det mener jeg er super cool - at hun har lidt kant som hovedperson, og tør’ stille spørgsmål (dog først til sidst i bogen, hvilket er lidt ærgerligt).

Cassias venner og familie er beskrevet fantastisk godt. Man kan virkelig fornemme familiebåndet, og vennernes relationer til hinanden og at de trods Samfundets ordrer, rent faktisk har en masse historie sammen, som kun de kender, og som kun de har oplevet sammen.

Da jeg startede med at læse bogen, tænkte jeg straks på The Hunger Games. Det er så fair nok - jeg er vant til at der er kommet serier der minder om bestsellerne over det hele. Men hvad The Hunger Games har af fordele, har Cassias Valg tilgengæld som en ulempe: bogens Samfund er utrolig rodet forklaret og der var flere gange hvor jeg blev nødt til at kigge tilbage til siderne for liiiige at finde ud af hvad reglerne for jobs og skolegang var én gang til. Det er først i slutningen af bogen alle Samfundets regler går op i en højere enhed og rent faktisk giver mening. og det er super ærgerligt at man ikke blvier præsenteret for det noget tidligere. Det ville have gjort historien/plottet meget mere levende!

Bogen bliver igennem hele handlingen trukket op af Allie Condie’s helt fantastiske sprog. Sproget er, på én og samme tid, utrolig flydende og letforståeligt, men også utrolig velvalgt og formuleret til YAs (young adults = non-’childish’ om man vil).

Det sjove ved det hele er, at slutningen virkelig tager til og hvor Cassia som karakter virkelig viser tænder (kunne skrive så meget mere om slutningen men så ville der være nødt til at indgå noget af plottet og jeg vil nu hellere have at andre læseglade som jeg oplever det selv). Men lad os bare sige, at slutningen virkelig ‘redde’ bogen fra at være småkedelig og usammenhængende, til at have lidt mere kant og vise lidt flere tænder! Det eneste spørgsmål jeg står tilbage med nu, er:
Bør jeg læse den næste i serien? Er jeg nysgerrig nok, efter Matched#1?

Da slutningen tog til, havde jeg altså virkelig svært ved at lægge bogen fra mig. Og jeg som der lgie troede, at den ville være lige så tung og forvirrende hele vejen igennem bogen, som den var i starten! Men det er det der er så fantastisk ved bøger - de kan både overraske, skræmme, og få dig til at smile og nyde det på samme tid.

Matched#1: Cassias Valg, er en bog for dem der leder efter spænding og et fantastisk sprog, samt hvor temaer om det at være ung i et kontrollerende samfund (ned til mindste detalje) og sætte spørgsmål ved tingene (uden at det bliver alt for filosofisk) indgår som vendepunkter.

Bogen kan læses af børn, teenagere og young adults.

2 kommentarer:

  1. Jeg mente at bogen manglede utrolig mange beskrivelser af følelserne for karaktererne, og må ærligt indrømme, at jeg oplevede dem kedelige og ulivlige. Som sagt, så løfter bogens slutning historien en smule- Men en god bog er fornøjelig hele vejen igennem, og ikke kun i slutningen! :)

    SvarSlet
  2. Jeg er delvist enig; jeg synes kun karaktererne "blev vist frem" når der skete noget i handlingen der grad dem til egen handling. ;) men tak for kommentaren!

    SvarSlet